Forenom: Værdien af et langvarigt samarbejde
Oline Gaarddal Rasmussen, Country Manager i ForenomJeg kan klart anbefale et samarbejde med Statum. Samarbejdet er professionelt og struktureret med fokus på at finde de helt korrekte kandidater, som passer til vores kundesegmenter og virksomhed.
Sælgere med branchekendskab
Forenom sælger både deres løsning til ‘blue collar’ og ‘white collar’ segmentet. Vi blev derfor enige om, at der skulle findes to forskellige typer af sælgere: Én som kunne tale med håndværkere og bygherrer, og som ikke var bange for at troppe uanmeldt op på en byggeplads. Den anden type skulle være en som kendte forsikrings- og finansverdenen, og som kunne tale deres sprog.
Når det er sagt, så er kandidatens personlighed også meget vigtigt for Oline Gaarddal Rasmussen, der er Country Manager i Forenom. Derfor har vi løbende gjort meget ud af at holde en tæt dialog med Oline og lære hende rigtig godt at kende, så vi kunne levere kandidater der matchede hendes ledelsesstil.
Syv nye medarbejdere på ni måneder
Når vi arbejder på en opgave i lang tid, giver det os mulighed for at bygge en stærk pipeline af kandidater. Derudover får vi en rigtig god indsigt i teamets sammensætning, når vi rekrutterer størstedelen af teamet. Denne kombination skaber rigtig gode forudsætninger for at levere et solidt resultat.
Vi startede samarbejdet i marts 2019 og ved udgangen af 2019 havde vi rekrutteret syv nye medarbejdere til Forenoms salgsteam. Samarbejdet er dog langt fra færdigt, da vi i skrivende stund arbejder på at finde flere nye kollegaer til deres hastigt voksende team.