SEO for begyndere
Mit navn er Christian Bentsen og jeg er freelance skribent samt fluen på væggen til STATUM Marketing Programme. Efter hver workshop vil jeg tage de vigtigste guldkorn og samle dem i et blogindlæg. Dette indlæg tager udgangspunkt i den anden workshop der omhandlede SEO.
Hvad er SEO?
SEO, Search engine optimization eller som det hedder på dansk – søgemaskineoptimering – er en måde at forbedre din placering på søgemaskiner som f.eks. Google.
Altså, ligger du nummer 1 eller ligger du nummer 100, når folk søger på et ord du gerne vil findes på?
Det kan især være relevant, hvis du driver en webshop eller bare har ekstra behov for hjemmesidetrafik for at sælge dit produkt.
Det er, som navnet angiver, en måde at optimere éns hjemmesides placering/ranking på en søgemaskine, når nogen søger på bestemt ord.
I Danmark anslås det at 96 % af alle søgninger foregår på Google, så hvorfor ikke udnytte den viden til at optimere din hjemmeside efter Googles standarder?
Når du optimerer, så gå efter at få en placering på side 1.
For hvor tit, er der nogle der går videre til side 2?
Google er ikke internettet
Det er derimod en hjemmeside der har indekseret andre hjemmesider – du kan se Google som et kæmpestort bibliotek.
Googles mål er altid at bringe relevante søgeresultater ud fra det deres brugere søger på.
Derfor går de også meget op i at de mest relevante hjemmesider bliver vist først.
Fatal fejl 1: Manglende SEO-specifikationer
Som nævnt tidligere har Google en standard og forskellige algoritmer, som de vægter hjemmesider ud fra og derefter vurdere hvor højt de skal rangere.
Så selvom du har lavet en fed hjemmeside, så er det stadig vigtigt med SEO-mæssig korrekt opsætning, for ellers starter du med så dårlig en placering, at du simpelthen aldrig bliver fundet af nogen.
En fejl som mange begår, er at de glemmer at give SEO-specifikationer til deres web-bureau og derfor bliver hjemmesiden ikke bygget op til at være SEO-venlig. Dette er en fejl som selv de største danske virksomheder laver.
I værste fald kan det betyde, at Google ikke kan læse noget tekst på din hjemmeside.
Noindex
Et webbureau vil typisk gøre så Google ikke kan læse din side, mens de arbejder på at designe den.
Dette gøres ved at indsætte Noindex, nofollow-tag i koden. På den måde indekserer Google ikke den pågældende side og følger hellere ikke links derfra.
Det er dog vigtigt, at man husker at opsætte dem på de rigtige sider og fjerne dem igen når siden er færdig.
Hvis man glemmer at fjerne Noindex eller nofollow fra en side, så vil Google forsat ikke indeksere den.
Du kan tjekke din egen kildekode ved at trykke ctrl+u (windows) eller cmd+alt+u (mac).
Hvis du har denne fatale fejl, kan Google ikke se din side.
Robots.txt.
En anden måde at holde Google væk fra éns side er at bruge en Robot.txt.
Det er en fil der placeres i roden af din hjemmeside som definere hvilke sider søgemaskinerne skal afholde sig fra at læse. De vil stadig kunne finde og se siden, men vil blive afholdt fra at læse den ønskede side.
Hvis du vil se hvilke ting din hjemmeside ikke tillader Google at læse, skal du blot skrive /robots.txt i din URL.
F.eks. www.statum.dk/robots.txt
Hvis webbureauet f.eks. ikke vil have at Google skal læse en testside de arbejder på, vil der i kildekoden stå:
Disallow: /testside/
Så fortæller de altså Google, hvilke sider der ikke skal læses.
Igen er det vigtigt, at tjekke at det er fjernet, når hjemmesiden går i luften.
Vær meget opmærksom på, at det ikke ser ud som på nedestående billede:
Dette fortæller nemlig til Google, at de slet ikke må kigge på din side.
Så hvis du har denne fejl på din hjemmeside, har du nu forklaringen på, hvorfor du ingen besøgende får.
Sørg derfor for, at det kun er de ønskede sider der ikke bliver besøgt af Google’s botter, ellers bliver det noget nær umuligt at blive fundet på Google.
Javascript
Javascript er en fed måde at skabe mere interaktivt indhold på dine side gennem f.eks billede-slides.
Desværre har Google annonceret, at de har meget svært ved at læse Javascript.
Så hvis du har fået opsat dine produkter i lækre slides og billeder ved brug af Javascript, så ser Google dem altså ikke!
Med andre ord, så fremstår det som en tom side uden reelt indhold i Google’s øjne, og det bliver din placering straffet for.
Hvis siden ikke kan laves om eller ændres, så bør du lave unikt og relevant indhold andre stede på dit site – som fleggaard har gjort i bunden af deres side.
Er du i tvivl om du har javascript på din side?
Så download Quick Javascript Switcher til din Chrome browser – den tillader dig at se alle sider uden javascript.
Så for at undgå fatal fejl nummer 1 skal du huske:
Nogle webside-udviklere ikke tænker meget over SEO – de tænker på at lave en flot hjemmesiden til dig.
Det er derfor en god idé er at finde et godt bureau der forstår SEO og i samarbejde med dem udarbejde de nødvendige SEO-specifikationer.
Bonus info:
Du kan altid se hvornår Google sidst har været forbi din side, så du ved om de har fanget dine nye opdateringer og ændringer.
Desuden kan du finde hvilke sider google indeksere ved at søge på site:indsætSelvSide.dk, du vil derefter kunne se om du bliver indekseret for lidt, for meget eller overhovedet er at finde på deres søgemaskine.
Typisk vil dine stærkeste sider være dem der er indekseret øverst.
Fatal fejl 2 – Manglende søgeordsanalyse
Først og fremmest er det vigtigt at finde frem til de ord du gerne vil optimere på.
SÅ START med en søgeordsanalyse!
Derefter skal du optimere ud fra de søgeord der har mest relevans for din hjemmeside.
En søgeordsanalyse er lidt ligesom en brainstorm:
Du starter med at notere alle de ord, som er relateret til din side eller det du sælger.
Når du løber tør for ideer, kan Google faktisk hjælpe dig videre.
Hvis du taster et søgeord ind i Google og scroller ned i bunden af siden, præsentere Google dig for lignede søgeord.
Udnyt også dine konkurrenter til at hjælpe dig med dine søgeord.
Søg på dine ord og se hvordan top-5 af konkurrenter har bygget deres side op omkring disse søgeord. De kan på den måde lade dig inspirere igennem deres specielle måde at benytte søgeordet på.
Endvidere kan deres undersider eller produktkategorier måske giver dig flere idéer til at implementere nye søgeord der kan bidrage til din side.
En anden strategi kunne være:
Husk, at en sætning også kan være et “søgeord”.
Dette kaldes et long tail søgeord.
Mærkelige eller unikke søgninger dine forbruger kunne bruge vil ganske vidst resultere i færre søgninger, men vil sikre dig at blive fundet på meget relevante søgninger.
Der er f.eks. færre der søger på brugt barnevogn København end der er på barnevogn.
Men dem der søger på brugt blå barnevogn København er længere i deres købsproces og du vil derfor konvertere bedre på de ord.
Sæt dig ind i din forbrugers sind og lav evt. søgeordene ud fra hvad de ville søge efter på Google. Du kan derved stjæle markedsandele fra konkurrenter, fordi de ikke forstår værdien af disse long tail og skæve søgninger.
Når du har fundet relevante ord skal de analyseres, for at finde frem til hvor ofte de bliver søgt på af folk.
Til dette kan du bruge Googles keywordsplanner – lær mere hér
Keywordplanner viser den præcise søgevolume, hvis du har Adwords-kampagner.
Andre alternativer kunne være Searchvolume.io eller keywordtool.io.
Denne del af analysen er meget vigtigt, da du skal have sorteret de ord fra, som ingen søger på.
Når du har udvalgt de ord, som giver mening for din hjemmeside og som der er tilstrækkeligt med søgninger på, skal du beslutte hvilke undersider der skal optimeres på hvilke ord.
Sigt efter at optimere ud fra 1-3 søgeord pr. side.
Du kan altid lave en ny underside med et nyt søgeord, hvis du finder det relevant. Google vurdere omfattende hjemmesider som værende mere ressourcefulde og relevante for deres forbruger, og det vil derfor påvirke din placering positivt.
Derfor er de også en dårlig ide, at have en hjemmeside med meget få undersider.
Dette kan gøre hjemmesiden mindre relevant i Googles øjne. Hvis folk forlader dit site uden at klikke videre eller interagere, så vil du oplever en høj afvisningsprocent, som groft sagt er, når folk går ind på din side og efterfølgende forlader den med det samme uden at foretage en handling – Det kan påvirke din placering yderst negativt!
Det skal dog siges at man godt kan have en høj afvisningsprocent, hvis folk finder lige præcis dét de søgte efter på din hjemmeside.
Videoer eller billeder kan derfor være en god ting, da det holder dem på siden i længere tid og kan få dem til at udføre en handling ved at se videoen.
Opsætning
Din page title, meta description, url, headline (H1), h2, image-name og text bør alle bære præg af dine specifikt valgte søgeord. Det fortæller Google at denne side handler om netop det ord.
Dit søgeord skal gå igen på siden – dog ikke overdrevet da google så vurdere det som unaturligt – hvilket vil resultere i den modsatte effekt.
Et godt tip er at benytter nogle af de relatede-søgeord (nævnt tidligere) og lade dem indgå i teksten, og så samtidig fokusere på at få unikt og relevant indhold med ind i billedet.
Som nævnt tidligere elsker Google også omfattende og fyldestgørende sider.
Se Google som et kæmpestort bibliotek, hvor bibliotekaren hjælper dig med at finde noget om chokolade donuts, og derfor vælger den mest alsidige bog inden for den del af donuts som du søger, i stedet for bare at pege dig i retning af en lille pjece omkring kage.
Der er på den måde større chance for, at du finder frem til det du søger og som samtidig er det mest relevante for netop din søgning.
River Online’s title tag optimizer kan varmt anbefales hvis du ønsker at kigger nærmere på optimeringen af sidetitel og meta-description i forhold til søgeord.
Duplicated content
Undgå duplicated content, altså indhold der går igen flere gange.
Google vurderer dette indhold til at være enten et plagiat eller mindre unikt også selvom det er fra dine egne sider.
En webshop kan sagtens have flere undersider hvor teksten er den samme på nogle af produkterne. Fokusér derfor efter bedste evne på at skabe unikke tekster, så de ikke går igen. Det er dog næsten umuligt ikke at have duplicated content, så bliv ikke nervøs hvis det forekommer.
En mindre del gør ikke skade, og så længe du bruger din logik og fokusere på værdiskabende indhold, som giver værdi til dine forbrugere og så er der ingen fare på færde.
Du kan altid benytte Noindex, hvis der er sider, pdf-filer eller andet som du ikke ønsker indekseret på Google grundet duplicated content. Siteliner er en gratis metode til at finde frem til dette indhold.
Fatal fejl 3 – Manglende mobiloptimering
De fleste er i dag meget aktive på mobilen, så hvis din side ikke er mobil-brugervenlig går det både ud over din SEO, samt dine konverteringer.
For en mobil-bruger er hastighed og performance det vigtigste.
De fleste brugere hopper hurtigt videre, hvis din hjemmeside er for langsom eller skærmstørrelsen ikke er justeret og optimeret til mobil. Du kan bruge sizzy.co til at se en hjemmeside fra forskellige telefoners skærmopsætning.
Pingdom og Google PageSpeed kan hjælpe dig med at se hvor din side halter inden for det tekniske, så du kan opnå en bedre hastighed og opsætning, og derved bibeholde utålmodige kunder.
Du bør indstille Pingdom til nærmeste server, som i dette tilfælde er Sverige. Du bør tilstræbe en loadtime på 1 sekund og er sidens loadtime over 2-3 sekunder så kan den bestemt forbedres.
Fatal fejl 4 – Dit site dumper farmortesten
Hjemmesiden du arbejder med skal være så transparent, nem og forståelig, at selv din farmor kan finde ud af at lave den handling du vil have din besøgende til at lave.
Det skal derfor være virkelig tydeligt hvad siden går ud på og omhandler.
Gør det derfor let og overskueligt at finde frem til dine ønskede konvertering med siden, som f. eks: køb, booking, downloads, sign-ups osv.
Hvis din side ikke er det, så forlader folk hurtigt din side og så vurdere Google, at folk ikke finder det de leder efter hos dig – og det går ud over din SEO.
Et godt tip:
Bed 5 bekendte om at udføre forskellige handlinger på siden, så du sikre dig at folk let kan finde frem til de konverteringer din hjemmeside skal generere.
Efterfølgende skal du spørge dem hvad der var godt og skidt, så du kan udnytte denne viden til at lave konverteringsoptimering af din side.
Husk også selv løbende, at gennemfører en konvertering på din egen side – så du konstant kan forbedre brugerflowet.
Fatal fejl 5 – Manglende sporing
Der findes mange forskellige programmer der kan bringe dig nyttig indsigt og viden omkring din sides performance.
I blandt dem er Google analytics og search console.
Disse bruges til at tracke, opspore og finde frem til data der vil blive uvurderligt for dig og din virksomhed. Derfor er det vigtigt udnytte disse programmer fra starten, så man altid har måder at forstå din sides styrker, svagheder og generelle opbygning.
Lav SEO FØR du begynder at betaler dyre reklamepenge for trafik til din hjemmeside. Du er dermed sikret en hjemmeside der fungerer optimalt, og behøver derfor ikke være bange for at smide penge væk.
Linkbuilding er også en stor del af en god placering.
Desværre bliver emnet for dybt til dette indlæg, men du har mulighed for at læse meget mere om linkbuilding hér.
SEO-optimering er en ongoing proces, og der skal derfor altid justeres forskellige steder, så din side altid er unik og relevant for dens forbrugere.
TAKEAWAY:
- Sørg for din site fungere rent teknisk.
- Få lavet en fyldestgørende søgeordsanalyse.
- Mobilversionen og hastighed skal spille 100 %.
- Brugervenlighed skal være i top!
- Korrekt opsat sporing giver dig viden om din virksomhed, som kan være livsnødvendigt.
Du har nu fået et dybere indblik i SEO’ens ædle kunst, som helt sikkert vil give dig en kæmpestor fordel i din videre rejse med digital markedsføring.
Du kan lære meget mere om trafik, optimering og SEO på et af MindRocket’s mange kurser.
Bonus-info
Hav gerne Google maps adresse og en Google business account tilknyttet siden.
Dette giver også din troværdighed et kæmpe boost, da folk kan rate din service eller produkter og se hvad andre har rated dig til.
En god idé er også at have dine kontaktoplysninger på alle undersider, da det vil give din autenticitet endnu et løft.
Du kan derefter jævnligt tjekke op på din placering ved at bruge gratisprogrammet SerpLab, der lader dig tjekke din rangering på helt op til 300 søgeord.
På den måde kan du se din udvikling og derefter vurdere hvad der kan gøres bedre.
OBS. Har din side nogle formularer dine kunder skal udfylde, så er det vigtigt at din hjemmeside har en SSL-kode. Denne kode gør, at det indhold de deler med dig er krypteret, så en tredje-part ikke kan få fingre i det.
Du vil nemt kunne se på hjemmesider hvilke sider der har denne da deres url ofte vil starte med:
Tak, fordi du læste med!
Jeg håber, at du blev bare en lille smule klogere på SEO.
Det næste indlæg kommer til at omhandle email marketing og vil tage udgangspunkt i den næste STATUM Marketing Programme workshop, som Ackermann Kommunikation skal afholde.
Læs tidligere indlæg
Boost din karriere med talentudvikling
Sådan lander du dit drømmejob