Sådan øgede vi vores reach med over 1200%
Min umiddelbare tanke var, at det var meget sjældent, jeg selv så en hel video på Facebook, og endnu mere sjældent jeg så noget med lyd på – så hvorfor brugte virksomheder så meget energi på det?
Jeg kastede mig alligevel ud i det, da jeg godt kan lide at eksperimentere med forskellige kanaler, medier og formater.
Derudover performede de opslag og indlæg, vi tidligere havde lavet ikke specielt godt. Vi lå typisk på en reach mellem 500 – 1000 på vores opslag og kom sjældent over 100 interaktioner – så min teori var, at det kun kunne blive bedre.
Jeg besluttede mig for at lave en interviewserie med personer, der havde en spændende karriere, fordi de havde holdt deres muligheder åbne og derved var endt et uventet sted.
Tanken bag dette var at lave noget content som kunne inspirerer vores målgruppe, som vi definerer som ambitiøse personer inden for marketing og salg, der gerne vil holde deres muligheder åbne.
Det første interview var med Mikkel Marius Winther der er marketingchef i GoMore. Interviewet hed “Sådan bliver du headhuntet til Google” og handlede om, hvordan Mikkel blev headhuntet til Google. Interviewet var, og er, jeg meget tilfreds med, da det var nogle spændende ting han valgte at fremhæve, som også var en inspiration for mig selv.
Se interviewet med Mikkel her
Min tålmodighed blev dog sat på prøve, da det hele skulle klippes. Det tog over en uge, før vi var tilfredse og det var endda et interview uden specielt mange klipninger.
Derefter skulle interviewet tekstes, således Facebook-folket kunne følge med uden lyd. Eftersom hele interviewet tog knap 20 minutter, blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at det hele ikke skulle teksten. Jeg tog i stedet en beslutning om at lave en kort teaser specielt til Facebook.
I bedste “Blockbuster”-stil, lavede vi derfor en teaser på cirka et minut med højdepunkterne fra interviewet og fik tekstet det.
Hint: Det kan forresten anbefales at bruge Youtubes undertekstværktøj, da det fungerer super godt.
Teaseren skulle fange folk og fastholde dem længe nok til, at de kunne få essensen af interviewet og derefter klikke videre ind og se det fulde interview med lyd.
Men hvad blev så resultatet?
Set ift. vores andre opslag klarede videoen sig virkelig godt. Vi lå som nævnt på en reach på mellem 500 og 1000 personer på et opslag og meget få interaktioner. Som det kan ses på screenshootet nåede vi ud til knap 4000 personer, havde 1650 videovisninger og hele 591 klik på opslaget. Der var altså en rigtig god interaktion med opslaget.
Efter at have set resultatet på denne video besluttede jeg mig for, at vi helt klart skulle arbejde videre med video i vores marketing.
Målsætningen med videoerne var at få reach og opmærksomhed, samt at producere noget content som vores målgruppe fandt værdifuldt.
Video nummer to klarede sig endnu bedre end den første. Denne gang interviewede jeg en ung mand ved navn Simon. Han arbejder i Telia som projektleder, men startede som telefonsælger.
Resultatet taler for sig selv:
Over 12.000 personer i reach, hvilket er fire gange så meget som sidste video. Igen en rigtig god interaktion med opslaget, som over 1000 mennesker klikkede på.
Det kan roligt siges, at den tid der blev investeret i videoproduktionen var godt givet ud, men der var stadig plads til forbedringer.
Se interviewet med Simon her
I video nummer tre besluttede jeg at ændre interviewformatet, således jeg ikke selv var med i billedet. Jeg gjorde dette, fordi jeg kunne se, at det var meget få personer der så hele interviewet. Min teori var, at det blev for langtrukkent at sidde i 15 min. og se to personer have en dialog – også selvom dialogen var spændende.
Interviewet var med Nischa Don Mak og det blev et “point-of-view” interview, hvor jeg sad ved siden af kameraet. Nischa talte således til både mig og seerne. Derudover gjorde jeg interviewet kortere, så det varede under 10 minutter.
Denne gang øgede jeg ikke mine visninger med flere 100 %. Faktisk fik videoen mindre visninger og interaktioner, end videoen med Simon. Det var dog ikke skuffende for mig, da jeg var tilfreds med den reach, jeg havde. Min målsætning var at få et højere antal viste minutter. Min tanke omkring dette var (og er stadig), at det er “nemt” for folk at give et like og et like er ikke meget værd i dag. Det er vigtigere, at målgruppen interagerer med indholdet, da det viser en interesse – og det er der værdien ligger.
I interviewet med Simon var der 1897 sete minutter eller hvad der svarer til 31,6 timer.
Lad os nu tage et kig på tallene fra interviewet med Nischa. Fastholdte det nye videoformat folk i længere tid?
På trods af næsten 1000 færre videovisninger, blev det set 274 minutter mere – altså 4,5 times længere afspilningstid.
Det er ikke nødvendigvis kun videoformatet, der er grunden til dette, men det er realistisk, at det har en indflydelse.
Se interviewet med Nischa her
Så, hvis jeg skal opsummere:
- Video fungerer rigtig godt som medie og kan øge din reach, samt interaktioner og ikke mindst være en stærk kanal til at levere anderledes værdi til din målgruppe.
- Overvej formatet for interviewet. Forsøg at få seerne til at føle sig involveret. Det er først når målgruppen involverer sig i dit content, at den dybe loyalitet skabes.
- Vi øgede vores reach med over 1200 % og det alene burde være nok til at prøve det af.
Derudover har videoerne øget vores generelle reach, så vores mere almindelige opslag også får mere opmærksomhed.
Det er et win-win-win scenarie.
Det vigtigste er, at du bare kaster dig ud i det og accepterer, at de første videoer ikke bliver til en Oscar. Jeg har måtte lære at klippe og redigere både lyd og billede, men jeg har stadig meget at lære før det bliver rigtig godt.
Men det virker. Det genererer reach, kliks og interaktioner.
Så må Oscaren vente.
God fornøjelse!