Derfor skal du arbejde i et scale-up

I september 2019 sætter vi fokus på de mange fede karrieremuligheder, der findes i det danske iværksættermiljø. Hver dag i september udgiver vi en video, hvor en repræsentant fra et fremadstormende scale-up fortæller, hvorfor du bør overveje en karriere vej i en hurtigtvoksende virksomhed.

Video 1 – Alexander Kragh fra Statum

I denne første video præsenterer Statums Co-founders Alexander Kragh, hvad du kan forvente dig af denne kampagne.

 

Video 2 – Jesper Brok fra Happy Helper

Jesper er serie-iværksætter og har pt. stor succes med hans scale-up Happy Helper. Jesper har stort set altid arbejdet i start-up miljøet og kan ikke længere forestille sig at arbejde i en “normal virksomhed”.

 

Video 3 – Peter Haahr Rasmussen fra GetAccept

Peter er selv tidligere iværksætter og nu Country Manager i den hurtigt voksende virksomhed GetAccept. Peter mener blandt andet, at forskellen på et scale-up og en almindelig virksomhed er, at du i et scale-up kan have det sjovere, fordi man ikke er bundet af corporate bullshit.

Video 4 – Hans Carlander fra SOUNDBOKS

I dagens video kan du møde Hans August Carlander, som er Chief People Officer i SOUNDBOKS. Han har været med i SOUNDBOKS fra start, og mener blandt andet, at den personlige udvikling man gennemgår i et scale-up, er en af de bedste grunde til at gøre karriere i et.

 

Video 5 – Halfdan Timm fra Obsidian Digital

Obsidian Digital er Danmarks hurtigst voksende digitale marketingsbureau. I denne video kan du møde Co-founder & Head of Social, Halfdan Timm. Han fortæller blandt andet, at et scale-up er det rigtige sted for dig, som gerne vil prøve at have mange forskellige berøringsflader. Se alle hans argumenter i videoen.

 

Video 6 – Mo Younis fra Vainu

Vainu blev stiftet i 2014 og er i dag vækstet til næsten 200 medarbejdere fordelt over 8 lande. Det har de gjort helt uden ekstern investering, hvilket gør bedriften endnu mere imponerende. I denne video kan du møde Mo, der startede som sælgere i Vainu for 3 år siden. I dag er han Country Manager for det danske marked.

En vild karriere-accelerator er et af hans argumenter for at blive en del af et scale-up. Du kan høre alle hans argumenter i videoen.

Video 7 – Rolf Pedersen fra GoLearn

Rolf Pedersen er Co-founder af online kursus-platformen Golearn.dk der blandt andet har serieiværksætteren Martin Thorborg som investor. “Du kommer til at gøre en forskel hver eneste dag.” Det er et af Rolfs argumenter for at gøre karriere i et scale-up. Hør alle hans argumenter i videoen.

Video 8 – Viktor Heide fra Contractbook

Mød Viktor Heide, der er Co-founder og COO i Contractbook. Viktor mener blandt andet, at et scale-up er for personer, som gerne vil udvikle sig sindssygt hurtigt. Hør alle hans argumenter i videoen.

Video 9 – Jack Nikogosian fra Aryze

Jack Nikogosian er CEO & Co-founder of ARYZE (Best new Danish fintech startup 2018). Jack mener blandt andet, at du skal joine et scale-up, hvis du gerne vil på en spændende rejse, men gerne vil undgå den usikre start-up fase.

Video 10 – Mogens Møller fra Sleeknote

Mogens Mølle er CEO og Co-founder af det Aarhusianske scale-up Sleeknote, der blev stiftet i 2013 og i dag består af over 30 medarbejdere, som er spredt over hele verdenen. Mogens har mange gode argumenter for, hvorfor du skal arbejde i et scale-up. Herunder at scale-ups typisk består af mange nationaliteter, hvilket giver en helt unik virksomhedskultur, der gør alle bedre.

Video 11 – Pernille Sandberg fra Goodtalks

Pernille Sandberg er CEO og founder af Goodtalks. En platform, hvor over 1600 seje kvinder spiller hinanden gode. Pernille kommer fra en baggrund som HR-chef i flere store danske virksomheder, men valgte for 2 år siden at bytte corporate-livet ud med iværksætteri. Det har hun ikke fortrudt, og i denne video forklarer hun, hvorfor hun synes, at du skal arbejde i et scale-up.

Video 12 – Hakon Junge fra Pleo

Pleo er et de mest succesfulde danske scale-ups. På under 5 år har de modtaget over 540.000.000 kr. i investeringer, de er vokset til tæt på 200 medarbejdere, og de har ikke planer om at sætte farten ned. Hakon Junge var en af de første sælgere i Pleo. Her 2,5 år efter er han Head of Commercial Market Launching og åbner nye markeder på stribe. Hakon har oplevet rejsen fra start-up til scale-up og fortæller i denne video, hvad han mener, at forskellen er.

Video 13 – Thomas Bøglund fra Complyon

Thomas Bøglund har været med til at tage flere danske virksomheder fra start-up til scale-up. Herunder Trustpilot og Templafy. Nu er han startet forfra med et nyt startup – nemlig Complyon. I denne video forklarer Thomas, hvad forskellen er på et start-up og et scale-up, samt hvad det betyder for din karriere, hvis du vælger det ene eller det andet.

Video 14 – Maximilian Frimmer fra Likvido

Maximilian er CEO og Co-founder af fintech virksomheden Likvido. Han har arbejdet i iværksættermiljøet – både som medarbejder og som founder – siden han gik ud af gymnasiet. Han mener blandt andet, at du skal gøre karriere i en hurtig voksende virksomhed, fordi det er en god måde at være en del af iværksætter-miljøet uden at have for meget på spil.

Video 15 – Gøkhan Kavak fra Too Good To Go

Mød Gøkhan, der over de sidste tre år har skabt en karriere i Too Good To Go. For tre år siden var Gøkhan kok. Han tog springet og blev sælger i Too Good To Go. Han havde talent og blev hurtigt forfremmet til Sales Team Lead og derefter til Head Of Sales DK. I dag er han New Business Manager og er et fantastisk eksempel på den karriere accelerator, et scale-up kan være.

Video 16 – Le Gammeltoft fra Heartbeats

Le Gammeltoft er Founder og CEO af det digitale medie, Heartbeats. Heartbeats blev stiftet i 2014 og er i dag vokset til et større digitalt univers med en 24-timers digital radiostation samt en medarbejderstab på over 30 personer. Le siger selv, at scale-ups er den fedeste virksomhedstype, du kan arbejde i. Hør hendes argumenter i videoen.

Video 17 – Louise Ferslev fra MyMonii

Louise Ferslev er Founder og CEO i det hurtigt voksende start-up MyMonii. Sammen med hendes team har hun udviklet en lommepenge-app, som er blevet downloadet af over 190.000 danske forældre og børn. MyMonii er ikke et scale-up endnu, men et start-up med krudt i røven, som Louise selv siger det. Hør i denne video hvorfor du skal gøre karriere i start-up, som er godt på vej mod at blive et scale-up.

Video 18 – Kristian Larsen fra PL & Partners

Kristian Larsen er CMO og Co-founder af PL & Partners, der er Danmarks førende bureau indenfor Facebook- og Instagram-annoncering. Kristian og hans Co-founder Mads Paaskesen startede faktisk PL & Partners for fire år siden på opfordring fra Facebook. Dengang ejede de nemlig en webshop, hvor de skabte rigtig gode resultater igennem Facebook-annoncer. Der fik Facebook øje på dem og opfordrede dem til at droppe webshoppen og starte et bureau, som kunne hjælpe andre. Det viste sig at være en god ide, for her fire år efter tæller PL & Partners næsten 25 medarbejdere og kunder som Novo Nordisk, Lakrids by Bülow og Saxo.

Video 19 – Alina Engel fra Hooves

Alina Engel er COO og Co-founder af Hooves, der er en deleøkonomisk platform for verdens dyreste sport, nemlig ridesporten. Hooves er et start-up, men er hastigt på vej imod at blive et scale-up. I denne video fortæller Alina, hvorfor det er interessant at komme ind i en virksomhed, som er på det stadie, som de er. Et af hendes argumenter er, at du virkelig er tæt på kunderne og derfor kan mærke den store forskel, du gør. Hør alle hendes argumenter i videoen.

Video 20 – Morten Resen fra GoLittle

Morten Resen er Founder og CEO af GoLittle, der lave apps til børnefamilier. Frem til 2016, var Morten mest kendt for sin rolle som tv-vært, men for tre år siden tog han springet og blev iværksætter. Han har dokumenteret op- og nedturene igennem hans podcast, og snart udgiver han en vlog, hvor du kan følge hans rejse visuelt. GoLittle – og dattervirksomheden Mambeno – har været i rivende udviklingen siden deres opstart, og i denne video fortæller Morten – og GoLittles CTO, Kristian – hvorfor det er fedt at være med på en vækstrejse.

Video 21 – Michelle Lindhart fra ReBuybaby

Michelle Lindhardt er Co-founder af ReBuyBaby, der er et miljøvenligt, cirkulært og enkelt børnetøjskoncept. Michelle stiftede virksomheden i 2017, da hun var gravid med hendes kæreste – og co-founder – Christian. De mente nemlig, at der skulle gøres op med de høje priser på børnetøj samt ‘køb-og-smid-væk’ kulturen. ReBuyBaby er Michelles første start-up. Det var derfor en stor forandring for hende at gå fra coporate-verdenen til iværksætter-verdenen. Heldigvis finder Michelle iværksættermiljøet super tiltrækkende, og du kan høre hvorfor i denne video.

Video 22 – Mads Olesen fra Blue Energy

Mads Olesen er co-founder og Kommerciel direktør i Blue Energy, der blev stiftet i 2014 og solgt blot 3 år efter for over 100.000.000 kr. Selvom Mads og hans medstiftere solgte deres aktier i Blue Energy i 2017, så driver de fortsat virksomheden, der i dag beskæftiger over 100 medarbejdere. Mads mener blandt andet, at man skal arbejde i et scale-up, hvis man har iværksætter-drømme. Man får nemlig en masse læreringer, som kan øge ens chancer for succes, når man starter sit eget.

Video 23 – Daniel Baun fra Trendhim

Daniel Baun er HR og rekrutteringsansvarlig i Trendhim, der sælger accessories til mænd. Trendhim er faktisk en 12 år gammel virksomhed, men de første mange år havde de udfordringer med deres product-market-fit. Det ændrede sig dog i 2014, hvilket har resulteret i en hæftig vækst de sidste fem år. Daniel har været en del af Trendhim i et år, og har på den korte tid været med til at oprette et talent academy og ansætte over 50 personer. I denne video forklarer Daniel, hvorfor han synes, at det er fedt at arbejde i et scale-up.

Video 24 – Frederikke Antonie Schmidt fra roccamore

Frederikke er Founder og CEO i roccamore, der laver behagelig høje hæle. Frederikke fik sparket roccamore i gang ved hjælp af en Kickstarter-kampagne, hvor folk fra hele verdenen købte ind i hendes koncept. Siden da er det gået stærkt, og nu arbejder der 11 personer i virksomheden. Hør mere om livet i roccamore i videoen.

Video 25 – Thomas Jarolics fra Clerk.io

Thomas Jarolics er CSO i Clerk.io, der udvikler software, som hjælper webshops med at sælge mere. Thomas har en baggrund i Berlingske og efterfølgende som selvstændig. Han har derfor en god indsigt i, hvad forskellen er på at arbejde i en stor virksomhed, i et start-up og i et scale-up. Hør Thomas’ argumenter for, hvorfor man skal arbejde i et scale-up i denne video.

Video 26 – André Clement fra Penneo

André Clement er Co-founder og Chief Sales Officer i Penneo, der er en SaaS-løsning der hjælper virksomheder med at håndtere deres digitale underskriftsprocesser. Penneo blev stiftet i 2012, og har siden da været en afgørende spiller i den nordiske digitale transformation af underskrifter. I dag beskæftiger virksomheden over 40 medarbejdere, og de har over 1500 kunder i hele norden. André mener blandt andet, at et job i et scale-up er det rigtige for dig, hvis du gerne vil ud og give den gas og udvikle dine kompetencer. Hør alle hans argumenter i videoen.

Video 27 – John Tiniakos fra Templafy

John er Head of Business Development EMEAA i Templafy. Selvom John stadig kalder Templafy for et start-up, så er de faktisk et af de mest succesfulde danske scale-ups. De blev stiftet i 2014 og har siden da været på en vild vækstrejse. De er i dag små 200 medarbejdere og har rejst 250 millioner DKK i investeringer. John har også været på en vild personlig vækstrejse. I 2018 arbejdede han nemlig på en restaurant i Nyhavn. Han fik muligheden for at skifte karrierevej med et job som mødebooker i Templafy. Det var et godt valg, for 14 måneder og to forfremmelse senere er han nu Head of Business Development EMEAA.

Video 28 – Louis Erboe Bøgsted fra Goodwings

Louis Erboe Bøgsted er Head of Growth i Goodwings, der en dansk subscription-based hotel booking platform, som giver adgang til CO2-neutrale hoteller til indkøbspriser. Virksomheden er 4 år gammel og har i dag 25 ansatte, etablerede partnerskaber med 100+ forskellige non-profits samt kunder i mere end 40 lande. Hør om Louis’ oplevelse med at arbejde i et scale-up.

Video 29 – Martin Hegelund fra Ageras

Martin Hegelund er Co-founder og CMO i Ageras. Siden deres opstart i 2012 er de vækstet til at blive europas førende markedsplads for revision- og advokatydelser. Derudover har de startet dattervirksomheden Meneto samt opkøb Billy Regnskabsprogram. Organisation tæller i dag over 100 medarbejder og opererer på seks europæiske markeder. I denne video giver Martin sine bud på, hvorfor du skal arbejde i et scale-up.

Video 30 – Sophie M. Bohr Grønbæk fra Undo

Sophie M. Bohr Grønbæk er Co-founder og CEO i Undo, der er et app-baseret forsikringsprodukt målrettet unge. Undo blev stiftet i 2017 og fik kort tid efter en investering på 25.000.000 kr. fra Tryg forsikring. Sophie mener, at det at arbejde i et scale-up, er ligesom at finde den perfekte mand. Hendes forklaring får du i videoen.

 

Vil du arbejde i et scale-up?

Hos Statum er vi specialiserede i at rekruttere salgs-, service- og marketingsspecialister til scale-ups.

Du kan enten tage et kig på de stillinger, vi rekrutterer til og nemt ansøge dem med din LinkedIn profil eller CV. Alternativt kan du oprette en karriereprofil på vores platform, og få besked når der kommer et match.