Mød vores nye salgsblogger

Nicolai Filsøe er STATUMs nye content creator og kommer fremadrettet til at lave blogindlæg omkring alle aspekter af salg. Nicolai har fire års erfaring som kanvassælger og vil løbende dele ud af sin erfaring inden for faget.

Hej!

Mit navn er Nicolai Filsøe.

Som 20 årig fik jeg studenterhuen på og vidste præcis, hvad jeg skulle! … 14 dage til Sunny Beach efterfulgt af 4 måneder på højskole.

Da tømmermændene havde lagt sig, og højskolen nåede til vejs ende, indhentede mit liv mine fremtidsplaner … jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle lave.

For at komme på højskole havde jeg lånt 50.000 kr. af de gamle. De skulle jo betales tilbage, og jeg fik derfor et job som sælger af Facebook-løsninger. Dette fik jeg uden et imponerende CV eller en perfekt jobansøgning, men primært fordi virksomheden satsede på personligheder.

Derfra gik det stærkt!

I løbet af 4 år havde jeg solgt markedsføringsløsninger og rådgivning til virksomheder, både inden for print, digital og sociale medier. Kunderne varierede fra de helt små enkeltmandsvirksomheder – til store multinationale selskaber.

Succesen var ikke til at tage fejl af, men jeg havde i lang tid haft lyst til at uddanne mig og dygtiggøre mig teoretisk, hvorfor jeg valgte at kigge i retning af universitetet, for at danne en kobling mellem salg og marketing.

Nu læser jeg International Marketing på SDU, arbejder som salgscoach i én medievirksomhed og sidst, men ikke mindst, er jeg nu content creator hos STATUM. Jeg kender drengene fra STATUM, eftersom vi har arbejdet sammen tidligere, og da de tilbød mig at komme med på vognen, tøvede jeg ikke et splitsekund.

Herindefra skriver jeg løbende blogindlæg om salg. Emnerne kredser om alt fra salgskarriere til generel salgsrådgivning. Forhåbentlig kan min teoretiske og praktiske viden, samt interesse, skabe inspiration, debat og fundament for videndeling.

Jeg vil virkelig gerne lære noget mere!

Vil du?

Så følg med på FacebookLinkedin eller her på siden.

Herunder kan du læse videre på salgsbloggen

Sælg i dit sabbatår

Teamet bag koderne

Er du sælger, eller vil være det?