Fire medarbejdere til Templafy

I Statum har vi haft stor succes med at finde udenlandske sælgere bosiddende i Danmark. Mange danske virksomheder foretrækker nemlig at have deres kontor i Danmark, selvom de sælger til f.eks. England, Sverige eller Norge. En af de virksomheder er Templafy, som vi har haft muligheden for at arbejde med under deres fantastiske vækstrejse.
9 Kandidater interviewet
4 Kandidater ansat
2,5 Måneders periode

Opbygning af en succesfuld salgsafdeling

Templafy er en af de hurtigst voksende scale-ups i øjeblikket. De er de eneste i verden, der tilbyder et software, som kan opretholde og sikre en virksomheds brandidentitet på tværs af alle interne dokumenter og præsentationer. Det er vores kernekompetence at hjælpe scale-ups med at opbygge deres salgs- og serviceafdeling. Derfor tog vi kontakt til deres Head of Business Development, Thomas, for at tale om muligheden for et samarbejde.

Thomas har tidligere været med til at opbygge Trustpilot’s salgsafdeling, og nu var han blevet hyret ind til at opbygge Templafy’s. Han havde indtil da selv stået for hele rekrutteringsforløbet, men det var nu begyndt at blive for tungt både at være Head of Business Development og recruiter. Derudover skulle de til at udvide til nye markeder og skulle derfor bruge udenlandske kandidater, som var bosiddende i Danmark – og det var udfordrende at finde svenskere, nordmænd og englændere, der boede i Danmark. Derfor var Thomas frisk på at mødes med vores Match Manager, Anne, og høre nærmere om vores tilgang til rekruttering samt hvordan, vi bruger teknologi til at køre en smidig proces.

Teknologi sikrer en effektiv proces

Til det indledende møde var Thomas meget skarp og bevidst om, hvilken kandidatprofil han havde brug for til stillingen som Business Development Representative. Anne udfordrer normalt det billede, en virksomhed har af deres ideelle kandidat, men der var ikke en finger at sætte på Thomas’ beskrivelse. Anne kunne derfor hurtigt vurdere, at det var en oplagt case for Statum.

Thomas og Anne blev enige om, at Statum skulle levere en UK-kandidat, og såfremt samarbejdet gik godt, skulle vi fortsætte med flere udenlandske kandidater.

Anne onboardede hurtigt Thomas til vores platform, som vi har udviklet til at understøtte hele rekrutteringsprocessen. Derefter gik hun i gang med at søge efter det rette match.

Når vi starter en proces op, starter vi altid med at kigge i vores kandidatbank. Vi tiltrækker nemlig mange relevante kandidater igennem vores netværk og markedsføring. Her lå en super interessant UK-kandidat, som matchede.

Anne tog hurtigt kontakt til kandidaten og fik sat en screeningssamtale op i et tidsrum, der passede. Samtalen gik super godt, og Anne var sikker på, at kandidaten var et match til stillingen hos Templafy.

Blot fire dage efter Thomas’ og Annes møde tikkede der en mail ind i Thomas’ indbakke. Her stod, at der nu lå en kandidat til ham på hans Statum-profil.

Thomas loggede ind og kunne se kandidatens CV og de noter, Anne havde taget under screeningssamtalen. Thomas kaldte hurtigt kandidaten til første samtale, og over de næste uger afholdt han to yderligere samtaler med kandidaten. Løbende kunne han skrive noter til kandidaten i vores system samt se, hvor I rekrutteringsprocessen kandidaten var.

Fire ansættelser på under tre måneder

Thomas ender med at ansætte kandidaten blot tre uger efter det første møde med Anne.

Grundet den store succes vælger Thomas og Templafy at fortsætte samarbejdet med os. Over en periode på 2,5 måned afholder Thomas jobsamtaler med ni kandidater og ender med at ansætte to englændere, en svensker og en nordmand.

Vi er super glade for vores samarbejde med Templafy. Virksomheden er en skøn samarbejdspartner, hvor dialogen altid er god og effektiv. Det tillader, at alle parter kan levere optimalt. Vi satser på et langt og velfungerende samarbejde i takt med vores begges vækst.