OrderYOYO: Kørende sælger rekrutteret på 13 dage

Det danske scale-up OrderYOYO har en ambition om at give kontrollen tilbage til takeaway-restauranter gennem effektiv bestillings- og kundehåndtering. For at opnå dette fik de tidligt i 2018 en investering på ca. 40 mio. kr., som skal bruges til at vækste deres forretning. En del af den vækstplan var at åbne op for det jyske marked, og til det skulle de bruge en kørende sælger, som kunne sælge deres platform ind til de jyske takeaway restauranter.

Vores samarbejde med Statum gik helt efter bogen og der blev ageret yderst professionelt hele forløbet igennem. De fandt de rigtige kandidater hurtigt og effektivt. Kort efter samarbejdets start, blev den helt rette person ansat.

Michael Christensen, Nordic Sales Director

Et ønske om at bruge sin tid på drift

Michael Christensen, som er Nordic Sales Director i OrderYOYO, havde prøvet at rekruttere mange gange, men var kommet til den afgørelse, at det simpelthen tog for meget tid fra hans andre arbejdsopgaver. Han besluttede derfor at bruge et rekrutteringsbureau til at løse opgaven. De havde i forvejen en aftale med et rekrutteringsbureau på nogle af deres andre stillinger, men det gik ikke hurtigt nok. Michael var derfor åben for at høre, hvordan vi i Statum ville gribe opgaven an.

Vi afholdte et møde med Michael, hvor han gennemgik vores processer og indviede Michael i, hvordan vi brugte vores platform til at køre en effektiv proces. Vi havde også taget anonyme CV’er med til mødet, så han og Michael bedre kunne forventningsafstemme, hvilken profil OrderYOYO havde brug for.

Michael var meget professionel og havde godt styr på, hvilken profil der var den rette for dem. Det gjorde, at vi hurtigt kunne gå i gang med at søge efter relevante profiler.

Første kandidat efter få timer

Eftersom vi er specialiseret i scale-ups, har vi et stort netværk af personer, som gerne vil arbejde i et. Vi startede derfor med at søge i vores Linkedin netværk, hvor han hurtigt fandt et match. Det betød, at Michael blev præsenteret for den første kandidat blot en time efter, de havde afsluttet deres møde.

Efter at have kontaktet relevante profiler på Linkedin dykkede vi ned i vores egen CV bank for at se, om der var nogle matches. Der var to profiler, som matchede profilen, og vi kunne derfor præsentere to yderligere kandidater de efterfølgende dage.

Ansættelse efter 13 dage

To dage efter mødet med Michael, var han blevet præsenteret for hele tre kandidater. Han valgte at gå videre med to af dem, og de efterfølgende dage blev han præsenteret for yderligere to nye matches.

Der var dog ikke brug for flere muligheder, eftersom Michael endte med at ansætte den kandidat, som han var blevet præsenteret efter blot to dage.

Hele processen tog kun 13 dage fra opstart til kontraktskrivning. Det kunne kun lade sig gøre, fordi kommunikation med Michael var exceptionel god. Michael tog prompte kontakt til de kandidater, vi fandt til ham, og han indkaldte dem hurtigt til jobsamtale. Det var en super proces, hvor alle parter gjorde det, de var bedst til. Derfor blev resultatet et, som vi er meget stolte af.