Sådan stifter du et ApS

I dag er der mange der vælger at starte virksomhed og ved at stifte et ApS, kan du hurtigt komme igang. Dog er der enkelte regler, som du skal være opmærksom på.   Forkortelse for anpartsselskab ApS er en forkortelse for anpartsselskab, og enten skal betegnelsen anpartsselskab eller forkortelsen ApS fremgå af selskabets navn. Et […]

I dag er der mange der vælger at starte virksomhed og ved at stifte et ApS, kan du hurtigt komme igang. Dog er der enkelte regler, som du skal være opmærksom på.

 

Forkortelse for anpartsselskab

ApS er en forkortelse for anpartsselskab, og enten skal betegnelsen anpartsselskab eller forkortelsen ApS fremgå af selskabets navn. Et anpartsselskab tilhører typen af selskaber, der hører under betegnelsen kapitalselskaber, hvorfor reglerne om stiftelse, selskabets organisation og deltagernes hæftelse er reguleret i selskabsloven.

 

ApS stiftelse

Et anpartsselskab kan stiftes af én eller flere personer i forening, hvoraf stifteren kan være en fysisk eller juridisk person. Hvis der er tale om en fysisk person, skal vedkommende være fyldt 18 år og ikke være umyndiggjort eller under nogen form for værgemål. Derudover må vedkommende ikke være under rekonstruktion eller konkurs.

Hvis der er tale om en juridisk person, skal vedkommende have rets- og handleevne, hvilket betyder, at et selskab under stiftelse ikke kan stifte et andet selskab. Derudover må selskabet ikke være under rekonstruktion, konkurs eller tvangsopløsning.

 

Startkapital

Når der er tale om ApS stiftelse, skal der være en startkapital på 40.000 kr. Til sammenligning er kravet til startkapital for aktieselskaber (A/S) på 400.000 kr. Dette er også en af grundene til, at ApS’et er den mest populære selskabsform i Danmark.

 

Begrænset hæftelse

Ved kapitalselskaber som ApS er der begrænset hæftelse. Det betyder, at du kun hæfter med det, som er indskudt i selskabet. Kommer du til at skylde penge væk, vil kreditor ikke kunne gå efter din private formue, men kun det som selskabet ejer. Hvis der derimod var tale om en personligt ejet virksomhed, eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed, hæfter ejeren med sin private formue.

 

Vigtige dokumenter

Når du stifter et ApS, er det vigtigt at oprette dokumentationen korrekt. Du skal bruge:

  • Stiftelsesdokument – indeholder overordnede oplysninger om oprettelsen af selskabet.
  • Vedtægter – beskriver rammerne for selskabet og dets drift.
  • Ejerbog – lovpligtig optegnelse over ejerandelene i selskabet.

 

Få hjælp af Legal Desk

Ved at benytte dig af Legal Desk, kan du nemt stifte et ApS. Du skal blot udfylde en online formular, hvor du besvarer en række spørgsmål. Herefter udarbejdes selskabsdokumenterne automatisk, og så snart du har betalt, får du øjeblikkelig adgang til de færdige dokumenter. Dokumenterne skal underskrives af alle selskabets ejere, hvilket hurtigt og sikkert kan gøres med NemID.

Legal Desk sørger for at registrere dit selskab hos Erhvervsstyrelsen. Derudover inkluderer servicen også bekræftelse af selskabskapital samt ekstra registreringer, såsom registrering af moms/lønsum og import/eksport.