Ofte stillede spørgsmål

Kandidater

Hvad koster det at have en karriereprofil hos jer?

Det er helt gratis for dig at have en karriereprofil. Vores indtjening kommer fra virksomhederne, som betaler os for at finde den bedste kandidat til deres stilling.

Er min karriereprofil anonym?

Anonymitet er vigtigt for os, da størstedelen af dem, der har en karriereprofil hos os, er i arbejde. Dine personlige stamoplysninger er derfor anonyme, og virksomheder vil kun se din erhvervserfaring og din uddannelsesbaggrund. Hvis du ønsker, at hele din profil skal skjules for bestemte virksomheder, kan du 'blackliste' dem på din profil under 'Eksponering'.

Hvem kontakter mig og hvordan?

Vi fungerer som et bindeled mellem virksomheden og dig. Du vil derfor aldrig blive kontaktet direkte af en virksomhed uden at have været i kontakt med os først. Vi kontakter dig som udgangspunkt over mail, alternativt over telefon.

Hvordan vurderer I, hvad der er relevant for mig?

Vores system kigger både på dine og virksomhedernes ønsker for at finde det bedste match. Derudover har vi dygtige karriererådgivere, der dobbelttjekker alle matches, inden du bliver kontaktet.

Hvorfor er jeg ikke blevet kontaktet endnu?

Der kan være to grunde til at du ikke er blevet kontaktet endnu: 1) Der er ikke nok oplysninger på din karriereprofil. Vores system skal minimum bruge én erhvervserfaring og én uddannelse for at kunne matche. 2) Vi har endnu ikke en virksomhed, der har efterspurgt dine kompetencer.

Hvornår kan jeg forvente at blive kontaktet?

Når der sker et match mellem en virksomhed og din karriereprofil, vil du blive kontaktet af en af vores karriererådgivere.

Virksomheder

Samarbejder I kun med vækstvirksomheder?

Vi har specialiseret os i, at finde de rigtige kandidater til virksomheder der vækster voldsomt, og som derfor kan tilbyde unikke karrieremuligheder.

Hvordan finder I relevante kandidater til mig?

Ud fra din beskrivelse af den ideelle kandidat, matcher vores system de kandidater, der passer på beskrivelsen.

Har I kun salgs og markedsføringskandidater?

Det er vores fokusområde, og der hvor vi er rigtig skarpe. Vi har dog andre kandidater i vores system, så kontakt os, hvis du har en konkret forespørgsel.

Hvordan kommer jeg i gang?

Vi vil sikre os, at vores kandidater får de rigtige tilbud, og derfor udvælger vi virksomhederne, der får adgang til vores system. Ring til os på 71 96 96 70 eller skriv en mail på kjensen@statum.dk, så ser vi på mulighederne for et samarbejde.

Hvordan betaler jeg?

Vi kører med 7 dages betalingsfrist.

Kristoffer Jensen

Co-founder & Chief Sales Officer
71 96 96 70
kjensen@statum.dk

Har du andre spørgsmål?

Skriv til Kristoffer